Forsiden på OEI – Hvem er vi?

Centrale pointer U46/H11: Sociobiologi

U45/H10:

• Mange sociale egenskaber/fænomener synes at kunne forklares ud fra den positive funktion som de tjener i samfundet.
• Funktionelle forklaringer behøver en kausal feedback mekanisme, hvis de skal have forklaringskraft.

Løsning: Hvis man kan forklare dyrs egenskaber ved at henvise til Darwins idé om naturlig selektion, så kan man også forklare samfundets egenskaber ved at henvise til naturlig selektion.

Her finder du vores partnerside som skriver om alt fra svømning til triathlon, dykning og ikke mindst også både! Ja. Det er er hvidt felt af emner. Besøg dem her på Rygcrawl.dk

Idéen om naturlig selektion bygger på tre hovedelementer

1. Transmission: egenskaber replikeres via reproduktion – egenskaber nedarves.
2. Variation: tilfældige mutationer skaber tilfældige variationer i egenskaber
3. Fitness: nogle egenskaber øger organismens fitness mere end andre – naturlig selektion virker efter et fitness-optimerende princip.

Sociobiologiens forklaringsproblem: Mennesker samarbejder

Idéen om naturlig selektion kan ikke umiddelbart forklare hvorfor individer handler på måder, der øger andre individs evolutionære fordele på bekostning af egne evolutionære fordele.

To løsninger:

1. Gruppe-selektion: Samarbejde opstår og udbredes fordi det øger gruppens fitness i konkurrencen med andre grupper → svag forklaring fordi den samarbejdende gruppe ikke er stabil på længere sigt fx. sårbar over for egoisters invasion + free-riding.
2. Individ-selektion: Samarbejde opstår og udbredes fordi denne adfærd har vist sig at være den individuelt set mest vindende strategi.
3. Spilteorien og PD kan illustrere:
4. Problemet med at forklare samarbejde ml. selviske aktører.
5. Hvordan samarbejde opstår og udbredes, fordi spillerne i gentagne spil PD kan efterfølge en tit-for-tat-strategi, hvor man starter med at samarbejde og straffer for snyd – og at denne strategi selekteres for fordi den over tid giver mest nytte(/fitness).

Sociobiologiens konservative bias:

Argumenter for at sociobiologien har et konservativt bias

1. hvis noget er genetisk bestemt kan vi ikke ændre det.
2. hvis noget er genetisk bestemt så er det naturligt, og det bør vi ikke ændre.

Argumenter imod at sociobiologien har et konservativt bias

1. Humes kløft: Vi slutter normalt ikke fra er til bør?
2. Som socio-biologi kan man jo sagtens medgive, at hvis blot vi ændrer på omgivelserne, så kan vi også ændre på den genetiske kode jf. evolutionsteoriens antagelser om at ‘fitness’ er udtryk for evnen til at tilpasse sig et omskiftende miljø.

Dawkins teori om kulturel evolution (memes):

Memes er den kulturelle pendant til gener og dækker over ‘enheder af kulturel information’.

1. Memes er (ligesom gener) replikatorer – de vandre fra individ til individ ved at kopiere sig selv via imitation/kommunikation.
2. Memes indgår (ligesom gener) i en konkurrence om overlevelse. Memes konkurrerer om plads, og tid i denne menneskelig hjerne, de konkurrerer om opmærksomhed i tv, radio og på internettet, og om hyldeplads på bibliotekerne.
3. Det er de mest fitte memes der overlever og udbredes via en selektionsmekanisme som virker analog til biologiens idé om naturlig selektion.
4. De mest ‘fitte’ memer er de memer som har størst psykologisk appel, som giver flest plausible svar på store, eksistentielle spørgsmål.

Centrale pointer uge 47: Kulturel evolution

U45/H10: Funktionelle forklaringer og deres udfordringer

• Social fænomener kan forklares ud fra den positive funktion de tjener i samfundet.
• Funktionelle forklaringer på sociale fænomener behøver en kausal feedback mekanisme, hvis de skal have forklaringskraft.

U46/H11: Sociobiologiens kausale feedback-mekanisme

• Darwins evolutionsteori har en feedback-mekanisme, som vi kan låne!
• Samfundets egenskaber ’udvælges’ pga. deres positive funktion via naturlige selektion

U47/H12: Kulturel evolutionsteori og dens udfordringer
Men hvordan virker den naturlige selektion for socialt signifikante egenskaber?

• Via vores genetiske arvemasse?
• Via memes?
• Er der overhovedet et ‘kulturelt selektionspres?

Genetisk determinisme (GD) omkring laaninfo.dk:

Påstanden om, at der findes nogle socialt signifikante egenskaber, som er genetisk bestemt.

Socialt signifikante egenskaber er genetisk determinerede, hvis:
1) Vores gener i særlig grad øger sandsynligheden for deres realisation

2) De stort set ikke varierer på tværs af forskellige sociale, læringsmæssige miljøer

Kritik af GD:

1)     Manglende god empirisk evidens for GD → bl.a. pga. etiske dilemmaer forbundet med at lave menneskeforsøg.

2)     Det er svært at identificere socialt signifikante egenskaber som er genetisk determineret
→ ikke engang sygdomme, som PKU kan siges at være determineret alene af vores gener.

Hvordan kan vi gøre brug af idéen om naturlig selektion uden at tilslutte os en uplausibel idé om genetisk determination??

= Kulturel evolutionsteori: Påstanden om at samfundets sociale egenskaber og kultur udvikler sig evolutionært UDEN om vores gener.

	Forskellige syn på kulturel evolution præsenteret i pensum
Dawkins	Memes kan ligesom gener kopiere sig selv via imitation og kommunikation og kan derfor betragtes som selvstændigheder enheder for en kulturel evolution (stram fortolkning af Darwins evolutionsteori).
Sperber	Darwins teori er ikke anvendelig på socialt materiale. Kulturel information replikeres og transmitteres ikke med samme nøjagtighed som gener – de transformeres.
Richardson & Boyd	Kulturelle varianter udbredes via biased transmission. Kulturel evolution er i sin grundlæggende struktur darwiansk – men er ikke analog til biologisk evolution → løsere fortolkning af Darwin end fx. Dawkin. ●      Kritik af Dawkin: Dawkins ide om memes lægger i for høj grad op til, at kulturel information er gjort af gen-agtige partikler der transmitterer sig selv via nøjagtige replikationer → uplausibel position! ●      Kritik af Sperber: Det naturlige selektionspres kan have en effekt på trods af, at kulturelle varianter transformeres, når de udbredes. Fx. hvis bærer af idéer med svag attraktionsværdi får rigtig mange børn og deres børn får rigtig mange børn etc.

Sperbers centrale pointer:

›          Kulturel information transmitteres ikke via replikation, men transformation (afviser på den baggrund både meme-modellen og indflydelsesmodellen)

›          Kulturel information transformeres, som følge af individuelle konstruktive, kognitive processer → når jeg tilegner mig kulturel idéer som fx idéen om Gud, så bidrager jeg aktivt til at konstruere hvordan denne idé ‘tager sig ud’ i mine tanker.

›          Der er kulturelle varianter, som udbredes med større hyppighed, fordi de har større attraktionsværdi end andre (attraktorer) → de “passer bedre” med den generelle, menneskelige psyke.

›          Hvis kulturelle varianter transformeres i transmissionen, sker der ikke en reel udvælgelse af den mest ‘fitte’ variant → argument imod kulturel evolution