Holdtime 8: Den sociale konstruktion af virkeligheden

 

	Forklarende tilgang	Fortolkende tilgang
Samfunds- videnskabens målsætning	Succeskriteriet er at gøre eksakte forudsigelser om handlinger  og praksisser.   Handlinger forklares ved at afdække de lovmæssigheder, som strukturer deres forløb. Ønsker og formodninger forklarer handlinger fordi de er årsager til handlinger.	Succeskriteriet er at gøre handlinger intelligible, dvs. at forstå handlinger og praksisser fra aktørens perspektiv.   Handlinger forklares ved at give mening til dem. Ønsker og formodninger forklarer handlinger ved at gøre dem intelligible.

Rosenbergs argumenter imod forening af forklaring og fortolkning:

 

1. Det principielle argument: At forstå handlingers mening forbedrer ikke [L]’s forudsigelsesevne i så signifikant grad, at den faktisk sætter os i stand til at forudsige handlinger → naturalister kan ikke stille sig tilfredse med [L], men anti-naturalister er ikke villige til at give afkald på [L].
2. Det pragmatiske argument:. Hvis vi alligevel formulerede en kausal lov om menneskelige handlinger, så ville denne lov blive en “monster-law” → en kompleks og uhåndterbar lov, som ikke egentlig kan bruges til at forudsige handlinger + vi ville tabe handlingens mening undervejs!

 

Martins argumenter for forening af forklaring og fortolkning:

Kritikpunkt nr. 1: Taylors idé om samfundsvidenskabens opgave er for smal! 

Det er ifl. Martin Taylors påstand, at samfundsvidenskabens alene eller primært skal engagere sig i fortolkende undersøgelser.

Taylors position er ifl. Martin uplausibel → det strenge fokus på fortolkning ekskluderer spørgsmål, som er både interessante og relevante for samfundsvidenskaben – fx. spørgsmål om  fænomeners/handlingers funktion, effekt og oprindelse.

Kritikpunkt nr. 2: Fortolkninger kan valideres objektivt! 

Taylor:

1. a) Fortolkninger begrundes indenfor den hermeneutiske cirkel ved at skabe sammenhæng mellem del og helhed.
2. b) Modstridende fortolkninger afspejler forskellige intuitioner om, hvordan delene skal forstås ift. helheden og omvendt.
3. c) Intuitioner udgør teoretiske forforståelser, som betinger hvordan vi ser verden → fortolkninger kan ikke valideres objektivt, for SV kan i modsætning til NV ikke gøre neutrale observationer, hvorimod fortolkninger kan testes.

Martin:
Sondringen ml. en teori-afhængig SV og en teori-uafhængig NV er naiv → NV’s observationer er heller aldrig neutrale (jf. fx. Kuhns pointe om, at forskellige paradigmer, ser forskellige ting som kendsgerninger). Ergo, hvis NV kan validere sine påstande objektivt, så kan SV også!

 

Sociale regler

Den fortolkende tilgangs mål er, at forstå sociale handlinger indefra. Men hvad vil det egentlig sige, at forstå sociale handlinger indefra? Rosenbergs svar (i denne uge): Sociale handlinger må forstås indefra de sociale regler, som giver mening til aktørens handlinger.

 

Et eksempel på, hvordan vi ved at undersøge sociale regler kan forstå handlingers mening:
I er ude og handle. I ønsker at betale for jeres varer, og går hen til kassen. Når I kommer hen til kassen står der en masse fremmede mennesker på række. I stiller jer op bagerst i rækken og venter på at det bliver jeres tur. Men hvorfor valgte I at stille jer bagerst i rækken af fremmede mennesker? Hvorfor maste I jer ikke ind foran og krævede at få lov til at betale, som den første? Det gjorde I og gør I ikke, fordi I accepterer den sociale regel, der siger, at når der er kø ved kassen, så stiller man sig op og venter på at det bliver ens tur. Handlingen hvor I stiller jer op i rækken af mennesker bliver på den måde intelligibel i kraft af den sociale regel, som hedder “respekt for kødannelse” → det er samfundets sociale regler, som giver indhold til aktørernes ønsker og formodninger.

Sociale regler er kendetegnet ved, at være:

1)     imperativer → de fortæller, hvordan vi burde gøre el. handle (begreberne normer og regler udtrykker det samme)

2)     alsidige i deres udtryk; nogle er simple og indlysende, andre er komplekse og uudtalte.

3)     repræsenteret i vores tanker; de må i et eller andet omfang være erkendte af aktørerne.

4)     enten regulative eller konstitutive;

1. a) Regulative regler regulerer vores handlinger, men er ikke konstituerende for vores handlinger.
2. b) Konstitutive regler er konstituerende for den sociale virkelighed som aktørere handler i og på. De regulerer ikke blot handlinger, men muliggør i sig selv handlingsveje.

5)     forbundet med ydre sanktioner; Social regler mister deres forklaringskraft, hvis der ikke er nogle ydre sanktioner forbundet med at bryde reglerne.

6)     ‘brydelige’ →  sociale regler kan brydes, mens det kan lovmæssigheder ikke.

 

Sociale institutioner/institutionelle kendsgerninger

En institutionel kendsgerning er samfundets kollektive tilskrivning af status (-funktion) til personer og objekter, som i kraft af den kollektive anerkendelse af denne status, kan handle på bestemte måder. De følger formen: “X tæller som Y i konteksten C og fordi X tæller som Y, så har X ret/pligt/magt/tilladelse til at gøre Z”.  Institutionelle kendsgerninger er muliggørende, fordi den tilskrevne status(-funktion) giver en deontisk magt til bestemte former for handlen fx rettigheder, forpligtelser, beføjelser etc.

Sociale institutioner er ‘socialt konstruerede kendsgerninger’, som kun eksisterer i kraft af samfundets italesættelse og forestillinger om dem. Det er konstruerede strukturer og aktiviteter, som de sociale aktører med tiden er kommer til at tage for givet.

• Searles test: Kunne fænomenet have eksisteret, hvis der aldrig havde fandtes mennesker til at ‘opleve’ det?

Eksempler på institutionelle kendsgerninger:

1)     Fx. Papiret med et kryds på, som afleveres på et officielt valgsted d. 9. november 2016 (x), tæller som en demokratisk afgivet stemme (y) inden for grænserne af det amerikanske samfund (c) → med statussen stemme følger særlige rettigheder.

2)     Fx. Mennesker der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse, befinder sig udenfor det land hvor han/hun har statsborgerret, og som derfor ikke kan el. ønsker at vende tilbage dertil (x), tæller som flygtning (y) indenfor grænserne af de 145 lande som har underskrevet flygtningekonventionen (c)→ med statussen som flygtning følger særlige rettigheder – rettigheder som en helt almindelig indvandrer ikke har.

Socialkonstruktivistiske analysers formål: At afsløre, at der nogle ting i samfundet, ting vi tager som givne, naturlige og uundgåelige, som er socialt konstruerede – som ikke behøver at være.

Sammenhængen mellem sociale regler og institutionelle kendsgerninger

 1)          “Sociale regler” knytter an til “institutionelle kendsgerninger”, på den måde, at institutionelle kendsgerninger kan ses som konstitutive sociale regler – som noget der betinger men også skaber handlinger.
 2)          Institutioner og regler er noget, der ligger hinsides den enkelte aktør, men som alligevel betinger aktørens handlinger.

 3)          Institutioner og regler er noget som er socialt konstrueret