Centrale pointer uge 41: Rational Choice

Rational Choice Teorien er et forsøg på at forfine [L]’s forudsigelseskraft, ved at eksplicitere lovens ‘alt-andet-lige’-antagelser (Rosenberg).

 

Det rationelt handlende individ er kendetegnet ved:

1. Fuldkommen ordnede præferencer: En komplet rangering af alle mulige udfald. Præferencerne er desuden:
2. Fuldkommen og optimal information: perfekt kendskab til sandsynligheden, omkostningerne og nytten ved ethvert udfald + perfekt mængde af information.
3. Egennyttemaksimerende: Individet foretrækker det gode, der maksimerer hendes nytte/tilfredsstiller hendes præferencer bedst muligt → den rationelle handling er den egennyttemaksimerende handling.

 

OBS! Rational Choice reflekterer en instrumentel forståelse, hvor handlinger ikke har værdi i sig selv, men kun har værdi, som midler (instrumenter) til at indfri mål (Elster).

 

OBS! “Egennyttemaksimerende” henviser ikke til er særligt usympatisk karaktertræk. Det er et spørgsmål om, hvordan individet handler ift. sine præferencer. som også kan være altruistiske.

 

Elsters kritik af  RC:

Rational Choice kan ikke forklare/forudsiger individets handlinger i tilfælde af:

1. Ubestemthed (”indeterminacy”)
2. Indifferens: Når to udfald er lige gode
3. Inkommensurabilitet: Når to udfald ikke kan sammenlignes. Ingen udfald er bedre end det andet, samtidig med at udfaldene ikke er lige gode → en ekstra gevinst ved det ene valg gør ikke, at man vælger dette.
4. False beliefs
   Individer kan tro at de handler rationelt, når de træffer et valg. Men hvis formodningerne er falske, så træffer individerne ikke et oplyst og rationelt valg og så kan RC ikke længere hævde at have stor forudsigelseskraft.  Falske formodninger kan opstå ved:
5. Overdreven vægt på personlige erfaringer
6. Forkert fortolkning af den foreliggende evidens.
7. Overdreven vægt på nyere hændelser

Kahnemans kritik af RC:

1. De tvedelte tankesystem: vores kognitive processer kan inddeles i to systemer; system 1 (intuition) og system 2 (ræsonnering). RC antager, at alle vores beslutninger er udfaldet af bevidste, langsomme og nøjsomme overvejelser (system 2). MEN langt de fleste af vores beslutninger træffes pba. af intuitive, ubevidste, hurtige – og ofte forkerte overvejelser (System 1).
2. Prospect theory (kontekstafhængige valg): RC tager ikke højde for, at den konkrete referencesituation, som individet handler pba. påvirker deres nytte ved den endelige besiddelse – RC medregner ikke, hvordan vi oplever hhv. gevinst og tab.
3. Framingeffekter: RC antager, at individers præferencer er upåvirket af variationer i fremstillingen af et udfald. MEN undersøgelser viser, at framingen af information har betydning for vores valg.

Ergo, mennesker er ikke så perfekt beregnende, som RC vil have os til at tro

 

Spilteori og fangernes dilemma:
Spilteori viderefører RC’s antagelser om rationalitet og undersøger interaktionen mellem rationelle aktører.

Et spil er kendetegnet ved:

• Min. to aktører som kan vælge mellem min. to strategier.
• Strategierne producerer forskellige niveauer af nytte.
• Den enkelte aktørs endelige nytte afhænger af modspillerens strategi!
• Aktørernes valg er uafhængige af hinanden → de kan ikke indgå bindende aftaler.
• Aktørernes valg er interdependente → Agenterne tager i deres valg af strategi højde for hinandens valg af strategi.
• Spillets pay-off-matrice afgør, hvilket spil der spilles
• Dominerende strategi: Den strategi, som altid medfører det bedste udfald uanset den anden spillers valg af strategi.

 

Fangernes dilemma:
Fangernes dilemma er et symmetrisk spil, hvor begge fangers dominerende strategi er at benægte! → fordi begge fanger er rationelle og har de samme nyttefunktioner, så vil de begge komme til den erkendelse, at det er bedst at sladre uanset, hvad den anden gør. Spillet ender derfor i et kollektivt suboptimalt udfald.

• Fangernes dilemma illustrerer det dilemma, der opstår, når mange individer, der hver især forfølger en individuelt rationel strategi fører til et kollektivt irrationelt udfald.