Centrale pointer uge 38: Forklaring af menneskelige handlinger
Tabel: naturalisme vs. anti-naturalisme fra slide på holdtimen
Folkepsykologi:
En slags common sense-teori som i den hverdagslige interaktion sætter os i stand til at forstå andres handlinger. Det er almindelig sund fornuft, at mennesker gør ting, fordi de har et ønske om at opnå noget og fordi de har en formodning om, at deres handling indfrier dette ønske.
Jf. Rosenberg kan folkepsykologiens centrale princip ekspliciteres ved udsagnet [L]: Hvis en aktør x ønsker et outcome d og formoder at handlingen a, under særlige betingelser, vil føre til d, så gør aktøren a.
Naturalismens vs. anti-naturalismens fortolkning af [L]:
Både naturalister og anti-naturalister anerkender folkepsykologiens centrale princip som udgangspunktet for at tilgå menneskelige handlinger. MEN!:
- Naturalister mener, at [L] er en kausal teori, der indfanger en lovmæssig relation mellem ønsker og formodninger (årsager) på den ene side og menneskelige handlinger (effekt) på den anden.
- Antinatualister mener, at [L] udtrykker en logisk sammenhæng mellem ønsker og formodninger og handlinger, som gør det muligt at identificere og forstå menneskelige handlinger.
Årsager vs. grunde
| Årsager til handlinger | Grunde til handlinger |
| Når man angiver årsager til handlinger, så forklares handlinger, med henvisning til en eller anden lov, der forbinder ønsker og formodninger til handlinger, på en måde hvor disse optræder som årsager og handlinger som effekter.
Ønsker + formodninger → handlinger |
Når man angiver grunde til handlinger, så gøres handlinger forståelige, fordi det bliver muligt at forstå, hvorfor handlingen var attraktiv, meningsfuld og rationel for aktøren.
Ønsker + formodninger = handlinger. |
Rationalitet vs. irrationalitet jf. Lippert:
“Hvis man kan forklare noget, som en handling, så ligger der i det, at det set fra aktørens perspektiv er rationelt at udføre handlingen. Det kunne umiddelbart lyde som om en handling pr. definition er rationel. Men hvad nu hvis vedkommendes relevante ønsker eller formodninger er irrationelle? Det kunne fx være at vedkommende har god evidens for at den relevante handling ikke er et middel til at opnå det ønskede udfald. I så fald burde aktøren rationelt set ikke se sin handling som et middel til at opnå det ønskede mål og aktøren kan dermed siges at handle irrationelt, hvis vedkommende alligevel udfører handlingen” (Lippert, 25.09.16)
Naturalismens problem med at falsificere [L]
Hvis [L] er en kausal teori, der siger noget om den sociale virkeligheds faktiske, empiriske love/årsagssammenhænge, sådan som naturalister hævder, så må [L] være falsificerbar. Husk at det jf. naturalister kun er virkeligheden selv, der kan afgøre sandheden af vores teorier om virkeligheden. MEN det er ifølge Rosenberg ikke muligt at forestille sig en måde, hvorpå vi kan teste [L]’s forudsigelseskraft. Dette skyldes, at vi ikke kan gøre os fri af at bruge [L], når vi skal teste [L]. Fordi [L] udgør selve betingelsen for, at noget i første omgang overhovedet tæller som en handling, så kan vi ikke teste om en handling lever op til [L] uden på forhånd at acceptere at det gør den. Hvis [L] faktisk er en kausal teori, så må vi forsøge at forbedre dens forudsigelseskraft, men hvordan kan vi præcisere dens antagelser om menneskelige handlinger, hvis ikke vi kan pege på observationer, som tilsyneladende er uforenelige med [L]?
