Centrale pointer holdtime 10: Funktionalisme

Funktionelle forklaringer (F.F.) er overordnet forklaringer, der forklarer sociale fænomener ud fra de positive virkninger, som det pågældende fænomen har for samfundet.

Sociale fænomener såsom religion, kriminalitet, ideologi, kapitalisme, ægteskab, kernefamilien, gave-institutionen, velfærdsydelser etc. skal forstås ud fra de funktioner (at øge sammenhængskraften, sikre stabilitet og social orden etc.) de varetager for samfundet som helhed (kobling til holisme).

 

F.F. må jf. Jon Elster opfylde følgende betingelser:

1. Y er en virkning af X
2. Y er gunstig for Z
3. Y er utilsigtet af de aktører som producerer X
4. Y (eller i det mindste sammenhængen mellem X og Y) er ikke erkendt af aktørerne i Z.
5. Y opretholder X gennem en kausal feedback mekanisme

 

X = Fænomenet som skal forklares

Y = Fænomenets positive virkning

Z = Organismen for hvem Y opfylder en gunstig funktion.

Eksempel på Elsters funktionelle forklaringsmodel:

Durkheims forklarer kriminalitet ved at henvise til den positive virkning kriminalitet har på samfundets sammenhængskraft:

1. Sammenhængskraft (Y) er en virkning af kriminalitet (X)
   Ved at markere grænserne for fællesskabets normer sikrer fænomenet “kriminalitet” tilslutning til bestemte normer og værdier, og styrker dermed fællesskabets sammenhængskraft.
2. Sammenhængskraft (Y) sikrer stabilitet og moralsk orden i samfundet (Z)
3. Sammenhængskraft (Y) er utilsigtet af de individer, som begår kriminalitet.
   Den kriminelle er højst sandsynligt ikke bevidst om at hans kriminelle handlinger styrker samfundets sammenhængskraft
4. At kriminalitet øger sammenhængskraften er ikke erkendt af samfundets medlemmer.
5. Hvis ikke kriminalitet tjente en positiv funktion for samfundet, så ville fænomenet forsvinde – men Durkheim mangler jf. Elster at redegøre for den eksakte mekanisme.

 

Elsters (primære) kritik af F.F. støtter på to præmisser:

1. F.F’s har kun forklaringskraft, hvis de kan redegøre for den kausale feedback-mekanisme, som forbinder virkningen af et givent fænomen med opretholdelsen af fænomenet.
2. Fordi samfundsvidenskaben (endnu) ikke kender til en generel social feedback-mekanisme, så må enhver F.F redegøre for sammenhængens  specifikke feedback-mekanisme.

=  F.F. mislykkedes ofte fordi de blot antager, men ikke demonstrerer at kravet om en feedback-mekanisme faktisk er opfyldt → Uden viden om den kausale feedback-mekanisme, så risikerer vi at fremsætte spuriøse forklaringer!

 

G.A. Cohens forsvar for anvendeligheden af F.F.

 

Indvending imod F.F	Cohens forsvar for F.F
F.F. er mystiske fordi de indebærer omvendt kausalitet.	At identificere fx. at religion har en positiv funktion for samfundet er ikke det samme, som at hævde, at samfundet (oprindeligt) fik en religion, fordi religion opfylder en positiv funktion → fokus på reproduktionen af et socialt fænomen og ikke på de udløsende årsager
F.F. er ‘smittet’ af funktionalismens konservative bias.	Man kan acceptere F.F. uden at tilslutte sig funktionalismens doktrin =   funktionelle forklaringer har ikke nødvendigvis et konservativt bias.
Samfundsvidenskabens F.F. mangler en kausal feedback-mekanisme	F.F kan ‘nøjes’ med at henvise til consequence laws – på samme måde, som biologer gjorde det i tiden før Darwin (Elster s.64). Viden om en kausal feedback-mekanisme er en tilstrækkelig, men ikke nødvendig betingelse for en god F.F. “Functional explanations have intellectual validity and value even if it is said that ‘they raise more questions than they answer – for they answer some questions and they point research in the right direction”.

 

Kilde: Trendhim.dk