Centrale pointer uge 39: Intentionalitet

Naturalismens vs. anti-naturalismens fortolkning af [L]
[L] er det folke-psykologiske princip, der forbinder menneskers formodninger og ønsker til deres handlinger, men af hvilken natur er denne forbindelse?

Naturalismens svar: [L] beskriver en lovmæssig forbindelse mellem ønsker, formodninger og handlinger.

Rosenbergs modsvar:  Hvis [L] er en kausal lov, så må [L] udtrykke en kontingent sandhed, være falsificerbar og der må være mulighed for at forbedre [L]’s forudsigelseskraft. [L] tilfredsstiller ifl. Rosenberg ingen af disse krav (se forelæsningsslides 18, 25-27).

Rosenbergs anti-naturalistiske argument: Ønsker, formodninger og handlinger er logisk forbundne, hvorfor [L] er et definitorisk sandt udsagn (a priori lov).

Taylors hermeneutiske videnskab
“Mainstream-samfundsvidenskaben” ser mening, som noget der kan erkendes ved at identificere subjektets respons på den objektive, sande verden, og som noget der kan måles via ‘rå-data-identifikationer’. Denne forståelse er ifl. Taylor blind for den intersubjektive mening, som eksisterer i rummet mellem individer, og som danner baggrund for individers intentioner, motiver og værdier.

• Hvad ‘vi’et’ italesætter som værende virkeligt begrænser den sociale virkelighed, som ‘jeg’et’ kan handle i og på. For at opnå viden om handlinger må vi jf. Taylor have blik for den intersubjektive mening, som konstituerer den sociale virkelighed og som ikke er empirisk målbar.

Penge som eksempel på en praksis, hvis mening er intersubjektiv:
Hvordan kan vi forklare handlingen, at Sofie udveksler en 20’er for en øl?

1)     Penges mening kan ikke indfanges ved alene at beskrive det fysiske handlingsforløb, hvor Sofie bytter messing-mønter for en øl.

2)     Penges mening kan heller ikke indfanges ved alene at beskrive Sofies subjektive oplevelse af penge (at Sofie fx ikke tillægger 20’eren nogen værdi, gør jo ikke penge værdiløse af den grund)

Ergo, penge er en social praksis, hvis mening opstår mellem individer i kraft af koordination og et fælles sprog. Objektet “penge” har kun værdi, fordi vi italesætter metal-mønter og papirsedler på en måde, hvor de får værdi for os. Og kun så længe den sociale praksis ‘penge’ har værdi for vi’et, kan penge give indhold til jeg’ets handlinger.

Taylors alternativ:
En hermeneutisk videnskab som ikke er funderet på ”rå empiriske data”, men som er fortolkende → den gode fortolkning giver mening til noget som før var uforståeligt eller gådefuldt.

Hermeneutiske kernebegreber:

• Forståelseshorisont: De ubevidste synspunkter, som vi har på et givent tidspunkt og som udgør en foregribende forventning om, hvordan noget nyt skal forstås.
• Forståelse: Viden som får handlinger, institutioner o.lign. til at give mening for os.
• Den hermeneutiske cirkel: Den dialektiske proces, hvor vi begrunder vores fortolkning ved at pendulere mellem del og helhed. Fortolkninger kan ikke verificeres empirisk, men de kan være mere el. mindre velbegrundet.

Føllesdal og den hermeneutiske metode som en hypotetisk deduktiv metode:
Føllesdals kritiske udgangspunkt:  Det er en udbredt opfattelse, at den hypotetisk-deduktive metode er distinkt naturvidenskabelig og at hermeneutikkens metode intet har tilfælles hermed.

Føllesdals argument: Den hermeneutiske metode er den hypotetisk-deduktive metode anvendt på meningsfuldt materiale (tekster, handlinger, praksisser, sprog) → I begge tilfælde arbejder vi med hypotesetests; Når hermeneutikkeren møder noget nyt, uforståeligt har han med afsæt i sin forforståelse en forventning (hypotese) om, hvordan det nye skal forstås. Hvis han møder modstridende data, må han revidere sine forventninger og anlægge en ny fortolkning.

Vi vurderer jf. Føllesdal fortolkning og forklaringer ud fra de samme kriterier:

1. Stemmer vores hypotese/fortolkning overens med den data, der er til rådighed?
2. Stemmer hypotesen/fortolkningen overens med den data, der ikke bliver nævnt?
3. Er der andre hypoteser/fortolkninger som passer lige så godt med data, men som er simplere?