Centrale pointer uge 35: Hvad er videnskabsteori
Hvad er den indbyrdes relation mellem videnskab og videnskabsteori?
| Videnskab | Videnskabsteori | |
| Domæne | VIdenskabens genstandsfelt er virkeligheden – forskellige videnskaber udforsker forskellige domæner af virkeligheden. Samfundsvidenskab beskæftiger sig f.eks. med at undersøge, hvorfor og hvordan mennesker lever sammen i samfund. | Videnskabsteoriens genstandsfelt er videnskaben selv. |
| Formål | At tilvejebringe viden om virkeligheden med henblik på at forstå (og kontrollere) virkelighedens substans.
Hvordan og hvorfor ser virkeligheden ud, som den gør? |
At reflektere over og forholde sig kritisk til videnskabens fremgangsmåde og indre antagelser → Hvis vi vil bedrive god videnskab, så er det afgørende, at vi reflekterer over og konfronterer den videnskabelige praksis.
Hvordan og hvorfor bedriver vi videnskab, som vi gør? |
| Perspektiv/praksis | Internt perspektiv: Forskningsdisciplin
“Knowing how” = udførelsen af videnskab |
Ekstern perspektiv: Meta-disciplin i forståelsen ‘niveauet over’ videnskab
“Knowing that” = refleksionen over videnskab |
Rosenberg-teksten fremhæver to spørgsmål, der kvalificerer videnskabsteoriens relevans:
Videnskabsteori er en vigtig disciplin, fordi den beskæftiger sig med spørgsmål
- Som videnskaben ikke kan (og måske aldrig kommer til at kunne) besvare
- Om hvorfor videnskaben ikke kan besvare disse spørgsmål.
Deskriptive vs. Normative videnskabsteorier:
En væsentlig sondring inden for videnskabsteorien går mellem normative og deskriptive udsagn
- Normative udsagn siger noget om, hvad man bør gøre, eller hvordan noget bør være. F.eks. ’Bente bør hjælpe Bo op af branddammen’. Et normativt udsagn indebærer altså en handlingsforskrift eller en værdifastsættelse.
- Deskriptive udsagn siger alene noget om, hvordan noget rent faktisk er, uden at tage stilling til rigtigheden heraf. F. eks. ’Bente hjælper Bo op af branddammen’.
Humes kløft-doktrin:
Filosoffen David Humes påpeger, at der er en kløft mellem er og bør, forstået på den måde, at man ikke kan udlede en normativ konklusion fra rent deskriptive præmisser, at noget bør være fordi noget er, uden samtidig at acceptere en implicit normativ præmis.
- Normativ videnskabsteori: Hvordan vi bør bedrive videnskab.
- Deskriptiv videnskabsteori: Hvordan vi faktisk bedriver videnskab.
Machlups diskussion af samfundsvidenskabens underlegenhed
Machlup diskuterer i artiklen “Is Social Science Really Inferior” den almindeligt udbredte opfattelse af, at samfundsvidenskaben er naturvidenskaben underlegen. Han strukturerer sin diskussion omkring ni videnskabelige parametre, hvorpå litteraturen typisk vurderer, at samfundsvidenskaben er ‘second best’:
- Observationernes konstanthed
- Objektivitet i observationer og forklaringer – værdifri videnskab
- Verificerbarhed
- Præcision i fund
- Målbarhed
- Konstanter
- Forudsigelseskraft
- Afstand til hverdagens praksis (kun hvis god tid)
- Optagelseskrav og den enkelte forskers præstation (kun hvis god tid)
Samfundsvidenskaben kan ifl. Machlups sammenligning siges at være underlegen i nogle henseender (1. Observationernes konstanthed, 3. Verificerbarhed og 6. Konstanter). Men hvad betyder dette fund egentlig for samfundsvidenskabens berettigelse og videnskabelighed? Sammenligningen er ifl. Machlup kun vigtig, hvis vi faktisk ønsker at vælge mellem de to discipliner eller hvis vi ønsker at tilpasse samfundsvidenskaben til naturvidenskabens idealer og metoder – men det ønsker vi vel ikke? Machlups konklusion er derfor at sammenligningen er formålsløs.
Den videnskabsteoretiske diskussion centrerer sig overordnet om svarene på følgende spørgsmål:
1) Ontologi handler om det værende → hvori består den virkelighed, som vi ønsker at undersøge??
2) Epistemologi handler om hvordan vi kan erkende det værende → hvordan kan vi som mennesker indhente viden om virkeligheden??
3) Metodologi handler om den konkrete undersøgelse af virkeligheden → hvordan skal vi i praksis bære os ad med at producere viden om verden??
