Centrale pointer uge 36: Logisk positivisme, kritisk rationalisme og paradigmeteori

Den logiske positivisme:
Den logiske positivismes verifikationskriterium er et forsøg på at besvare demarkationsproblemet; hvad kvalificerer til videnskabelig virksomhed og hvad gør ikke??

De logiske positivisters verifikationsprincip
Ifølge den logiske positivisme bør videnskaben kun beskæftige sig med meningsfulde udsagn, da det er de eneste udsagn, som faktisk har et vidensmæssigt indhold. Kun udsagn der kan verificeres er ifl. logisk positivister meningsfulde. Ikke-verificerbare udsagn er ligegyldige for videnskaben, da de ikke kan tilvejebringe sikker, objektiv viden om verden.

Def. af verifikationskriterium
Et udsagn er kognitivt meningsfuldt, hvis og kun hvis det i princippet kan verificeres enten 1) ved direkte at teste om udsagnet kan bekræftes gennem sanseerfaring (syntetiske domme), eller 2) ved, at udsagnet er logisk gyldigt (analytiske domme).

• Def. af verifikation: At etablere endegyldige objektive kendsgerninger ved at efterprøve vores påstande på empirien. At verificere handler om at gøre (ficere) sand (veri) via observation.
• Hvordan verificere: Udsagn er kun verificerbare, hvis der foreligger en reel mulighed for at teste og bekræfte udsagnets faktuelle indhold på virkeligheden.

 

Tabel 1: De logiske positivister trækker pba. verifikationskriteriet en demarktionslinje ml. meningsfulde og meningsløse udsagn

Poppers kritiske rationalisme:
Popper mener, at de logiske positivister stiller det rette spørgsmål: hvad er videnskabelighed og hvad er ikke videnskabelighed? Men at verifikationsprincippet er det forkerte svar. Han fremfører to kritikpunkter:

1)     Hvis videnskaben bestræber sig på at verificere sine teorier, så er der risiko for confirmation-bias = dogmatisk, ukritisk forskning, hvor man kun leder efter det, man ønsker at finde.

2)     Vi kan aldrig verificere et udsagn endegyldigt. Der foreligger altid en teoretisk mulighed for en fremtidig modstridende observation = det er ikke muligt at nå en absolut etablering af sandhed (verifikation)

Poppers falsifikationskriterium:
I stedet for at søge beviser for, at en teori er rigtig, skal vi i stedet opstille dristige hypoteser, der indebærer et bredt spektrum af observerbare implikationer. Er hypotesen i modstrid med blot en enkelt observation, tilbagevises hypotesen. Falsifikation indbefatter altså, at vi hele tiden må forsøge at tilvejebringe netop dén situation, hvor teorien modbevises af empirien. Kun via falsifikation kan videnskaben opnå sikker viden – nemlig sikker viden om det der ikke er.

• Poppers demarkationslinje: Kun de udsagn som principielt kan falsificeres er videnskabelige! (demarkationslinje ml. videnskab og ikke-videnskab).

OBS! Popper udnytter, at der er en asymmetri mellem verifikation og falsifikation; det kræver blot én observation at falsificere teorien, men en teori kan ikke verificeres vha. én observation (=asymmetri).

Tabel 2: Sammenligning af Poppers og de logiske positivisters demarkationslinjer

	Verifikationskriteriet	Falsifikationskriteriet
Demarkationslinjens formål	At sondre mellem meningsfulde og ikke meningsfulde udsagn	At sondre mellem videnskabelige og ikke videnskabelige udsagn   Jf. Popper kan pseudo-videnskab altså godt være meningsfuldt, mens meningsfulde udsagn kan være ikke-videnskabelig. På den måde er han mindre kritisk over for normative og metafysiske spørgsmål.
Den videnskabelige fremgangsmåde	Fokuserer på positive observationer	Fokuserer på negative observationer

Kuhns paradigmeteori:

Et paradigme består ifl. Kuhn af to komponenter – dels af et disciplinært matrix og dels en sociologisk del. Den disciplinære matrix kan forstås som videnskabens intellektuelle identitet, mens den sociologiske del kan forstås som dynamikken i forskningsprocessen.

 

Tabel 3: Paradigmets to komponenter jf Kuhn

Paradigmets intellektuelle del (den disciplinære matrix)	Paradigmets sociologiske del
1)      Formuleringen af lovmæssigheder 2)      Forbilleder på, hvad der anses som ‘god forskning’ 3)      Ontologiske antagelser om virkelighedens byggesten. 4)      Metodologiske værdier   OBS! Et paradigme ikke er en teori men at en teori er en del af et paradigme. .	1)      Socialiseringsmekanismer, som indruller nye og unge forskere i det eksisterende paradigmes normer og regler. 2)      Socialisering via anerkendelse/miskendelse af særlige metoder, procedurer og resultater. 3)      Unge forskere oplæres i “at sådan gør vi her, sådan ser vi verden” hvilket sikrer paradigmets overlevelse.

 

**Slide fra holdtimen:

Et paradigme er altså en forståelsesramme, som for en tid: –        Definerer problemer og legitime problemløsninger –        Opstiller regler og normer for videnskabeligt arbejde –         Målretter forskningen og skaber konsensus i forskersamfundet. –        Dikterer hvori virkeligheden består og hvilke spørgsmål videnskaben skal stille –        Består af sociale hierarkier –        Indeholder særlige socialiseringsmekanismer

Kuhns dynamiske perspektiv:

Kuhn mener i modsætning til den logiske positivisme og den kritiske rationalisme ikke at videnskaben udvikler sig evolutionært, men revolutionært. Kuhn sondrer i den forbindelse mellem normalvidenskab og videnskabelig revolution:

 

Tabel 4: Videnskabens paradigmatiske udvikling jf. Kuhn

Normalvidenskab	Paradigmatisk krise	Videnskabelig revolution.
Det videnskabelige samfund forsøger at styrke paradigmet.   Ukritisk, dogmatisk syn på paradigmets grundantagelser.   Anomalier fortolkes som gåder der skal og kan løses (puzzle-solving)   Videnskaben udvikler sig og gør fremskridt.	Ophobning af anomalier udfordrer normalvidenskabens gådeløsning og sender paradigmet i krise.   Unge forskere betvivler paradigmets intellektuelle forudsætninger   Alternativer til det gamle paradigme vokser frem blandt unge ikke-socialiserede forskere.	Anomalier ses som fundamentale fejl ved paradigmet   Ét alternativ vokser sig stærkt og vinder opbakning i forskersamfundet.   Det tidligere paradigmes forståelsesramme forkastes til fordel for en ny forståelsesramme.   Loyalitetsskift fra det gamle til det nye paradigme! = revolution! = brud i den videnskabelige udvikling

 

Kuhns inkommensurabilitetsargument

Paradigmer er inkommensurable (=usammenlignelige), hvilket betyder at kendsgerninger inden for ét paradigme ikke kan sammenlignes med kendsgerninger inden for et andet paradigme. Videnskaben gør  derfor ikke universelle fremskridt på tværs af paradigmer, men kun inden for paradigmer.

 

OBS! Kuhn mener, at der på ethvert tidspunkt kun findes ét paradigme i et videnskabeligt felt.

OBS! Da der kun kan ske videnskabelige fremskridt inden for rammerne af et paradigme, mener Kuhn ikke at den præ-paradigmatiske samfundsvidenskab egentlig har mulighed for at gøre videnskabelige fremskridt.

 

Tabel 5: Videnskabelige fremskridt jf. logisk positivisme, kritisk rationalisme og paradigmeteori.

Logiske positivister	Kritisk rationalisme	Paradigmeteori
Videnskaben udvikler sig positivt lineært og evolutionært.   Via verifikationen gør videnskaben videnskabelige fremskridt.   Der eksisterer en objektiv sandhed, som videnskaben kan erkende via verifikation.	Videnskaben udvikler sig i negativt evolutionært og i ryk. Via falsifikation kan videnskaben  blive klogere på hvad der ikke er. Videnskaben kan tilnærme sig – men aldrig fuldt ud erkende – sandheden via falsifikation.	Videnskaben udvikler sig revolutionært og diskontinuert.   Viden er relativt til det enkelte paradigme. Der gives ingen universel og ahistorisk målestok for videnskabelige fremskridt. Der kan kun ske videnskabelige fremskridt inden for et paradigme – men ikke på tværs af et paradigme   Viden, videnskabelighed og sandhed er relative størrelse, som er betinget af tid og rum.

 

Central forskel på ovenstående positioner:

• Kuhn har et deskriptiv fokus – hvordan fungerer videnskaben faktisk.
• Popper og de logiske positivister har et normativt fokus – hvordan bør vi bedrive videnskab.